AktiviteterFlemming

I klublokalet støber vi pirke og blink, laver fangstnet, stænger, woblere, fluer, vadestokke, knive, ser lysbilleder fra spændende fiskeeventyr, reparere fiskehjul og meget mere. Vi har en kalender i vores klubblad, Topøjet, der udkommer 4 gange årligt, der omtaler aktiviteterne.

Af klubture for seniorer bliver der arrangeret masser af ture, både på havet og på kysten. Vi har også ture til åer i jylland og i Sverige. Af havture har vi 12-14 stykker på et år, hvor vi sejler ud med “Skjold”, både efter torsk og sild, men også makrel og hornfisk i sæsonen.

På kysten har vi ligeledes en 10-12 ture årligt. Vi mødes på Buddinge station, og tager herfra ud og møder de store havørreder, langs vores kyster. Vi har ligeledes hvert år ture til Svenskekysten, hvor de helt store kan findes.

klublokale